Mick Øgendahl

Mick Øgendahl er en atypisk stand-up komiker. Hvor langt de fleste udelukkende bruger det talte ord til at fremføre deres pointer, fortæller Mick Øgendahl med hele kroppen og hjertet. ”En moderne klovn”, har kollegaerne drillende kaldt ham. Men egentlig er sammenligningen ikke helt ved siden af. Mick Øgendahl er nemlig en symbiose af det talte og kroppens sprog.

Som komiker mestrer Mick både den hurtige umiddelbare komik, men også den mere nuancerede. Han er en komiker, som taler både til hjertet og hjernen. Mick er desuden et dedikeret menneske, og når han kaster sig ud i noget, er han kompromisløs i sin stræben på det optimale.

På tv-siden har Mick både instrueret og haft hovedrollen i satireserien “Tomgang” på TV 2 Zulu, spillefilmen ”Blå Mænd” samt medvirket i ”Alle for en”, ”Alle for to” og ”Alle for tre”. De fleste kan sikkert også huske Mick i selskab med Rune Klan, da makkerparret i 2007 lavede sketch-showet ”Tak for i aften”.

Mick Øgendahls one-man shows, “Micktrix” og “TÅFRÆSER” var de første til at manifestere hans form og talent. Senere efterfulgte ”UNDSKYLD!” og ”SPAS” samt ikke mindst Micks seneste one-man show “FEST“, der var en kæmpe publikumssucces. Mick har desuden flere gange deltaget i UNICEFs og FBIs velgørenhedsshow ”Talegaver til Børn”.

Send en forespørgsel på Mick Øgendahl i formularen til højre.


Wednesday, January 16th, 2019. Filed under: Stand-up show