Om Uffe Holm
Uffe Holm har sat danskernes lattermuskler på overarbejde i over 24 år. Og med sine mange års erfaring i bagagen har Uffe Holm en evne til at få publikum til at føle sig trygge i hans selskab allerede fra det øjeblik, han går på scenen. Han er nemlig ekspert i at læse sit publikum, og derfor er ikke to af hans optrædener ens.
Konkurrencen inden for standup er benhård, og nye talenter kommer jævnligt til. Alligevel har Uffe Holm formået at holde sig aktuel i de 24 år, han har været i branchen. Hvorfor mon? Måske på grund af hans fantastiske evne til altid at holde sig orienteret og en særlig sans for sit publikum.
Som noget nyt tilbyder Uffe Holm nu foredrag, der har til formål at hjælpe virksomheder med at forbedre deres serviceniveau. Alle virksomheder, som i højere eller mindre grad er afhængige af at yde en god service, vil derfor have stor glæde og gavn af foredraget.
Udover egenhændigt at producere hele syv one-man-shows har Uffe Holm også i løbet af sin karriere prøvet kræfter med adskillige underholdningsprogrammer. Han har fungeret som både vært og medvirkende i tv-programmer, ligesom han har været konferencier og vært ved store events og festivaler. Uffe Holm er et sikkert kort i enhver tv-produktion, fordi han altid leverer varen og formår at hæve stemningen og energien hos de andre deltagere. I løbet af det seneste stykke tid har Uffe Holm for alvor cementeret sin alsidighed ved at være blandt de mest populære i Danmark på både Snapchat og Instagram.
Med sin veludviklede situationsfornemmelse formår han altid at være på niveau med sit publikum, hvilket giver hans optrædener et sjældent nærvær. Til gengæld går Uffe Holm altid lige over stregen – men aldrig til det punkt, hvor publikum ikke længere er med ham. Netop derfor er han et af de sikreste kort at spille til firmaarrangementer af enhver art.
Ring til os for en pris på Uffe Holm. Vi kan også kontaktes via kontaktformularen i højre side. Hvis du ønsker at opleve en af kongerne i den danske underholdningsindustri i egen høje person, book da Uffe Holm allerede i dag.
Om foredraget:
Uffe Holm har et helt unikt talent for at formidle, og tager nu sine kompetencer et skridt videre. Han har sat sig for at forbedre serviceniveauet i Danmark, med sit foredrag
Uffe inspirerer til at tænke over hvordan vi med mere omtanke, empati, situationsfornemmelse og ikke mindst anerkendelse, kan gøre vores kollegaers, kunders og vores egen hverdag rigere og sjovere. Hvordan møder man kunden i øjenhøjde, og hvordan håndterer man de mange forventninger og krav, som man hver dag bliver stillet overfor.
Uffe kigger virksomheden efter i sømmene, tager kundekasketten på og synliggør overfor medarbejderne, hvordan deres kundehåndtering i virkeligheden opleves, og motiverer derigennem til væsentlige forbedringer.
”Service niveauet i DK har aldrig været lavere. Maskiner overtager, og folk har aldrig talt så lidt sammen, som de gør i dag. Derfor er det endnu mere vigtigt at vi som mennesker, bliver dygtigere til at kommunikere. Det handler om at tænke ud af boksen og udover personalehåndbogen, uden at bryde reglerne”,
siger Uffe Holm som allerede er i fuld gang med at realisere ambitionen.
Kunne du tænke dig at høre mere?
Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Uffe Holm
Foredragsholdere i samme kategori som Uffe Holm
TV2-dronning med farverige fortællinger
I de seneste 20 år har Cecilie Frøkjær farvet...
Professionel, autentisk og knivskarp
Kim Bildsøe Lassen har længe været kendt som...